Timmi B. Kromann
OM:
Opvokset i et lille landsbysamfund i Nordtyskland, hvor håndarbejde var en naturlig del af hverdagen, blev Timmi B. Kromann allerede i en ung alder oplært i en bred vifte af tekstilteknikker. Det var her, fascinationen for at skabe og forme med så få virkemidler som en tråd og en nål tog sin begyndelse – en fascination, der stadig i dag udgør kernen i det kreative virke.
Tråden fungerer som udgangspunktet for kreativiteten, båret af en intuitiv viden i hænderne, udviklet siden barndommen og forfinet gennem en uddannelse som tekstilformgiver med speciale i strik.
Uld, med sine unikke kvaliteter, egenskaber og forvandlingsmuligheder, er det foretrukne materiale i arbejdet.
Timmi B. Kromann arbejder både med serieproduktion af produkter til butikssalg og med eksperimenterende, kunstneriske projekter. Det kunstneriske arbejde har gennem årene resulteret i flere anerkendelser og priser for originalitet og håndværksmæssig kvalitet.
Derudover har Timmi B. Kromann udstillet på en lang række steder i både ind- og udland, herunder på Louvre i Paris. I 2025 er Timmi B. Kromann udvalgt til at udstille på Biennalen for Kunsthåndværk, som afholdes i oktober.